Victor LMU
LMU står for ”Landsmesterskaber for ungdom”.
LMU 2025 spilles den 25.-26. januar i Højbjerg.
Historisk set har LMU altid været DGI Badmintons flagskib, men siden 2018 har Badminton Danmark og DGI lanceret mesterskaberne på en helt ny måde, der tegner en tydelig forskel mellem LMU og DMU.
LMU er på lige fod med DMU og UDM et ligeværdigt nationalt mesterskab, hvor vi finder vindere på lige fod med DMU o. lign. Alle aldersgrupper ved LMU, får mulighed for halvvejs i sæsonen at prøve kræfter med ligeværdige modstandere på samme alderstrin, som de ved det kommende sæsonskifte alligevel skal bide skeer med hele næste sæson. Så, hvor UDM og DMU altid har været for ulige årgange, så vil LMU være mesterskaberne for lige årgange. Her finder vi landets bedste inden for U10, U12, U14, U16 og U18, som får vindertitlen Landsmester.
Til VICTOR LMU 2024 Var der:
1.250 spillere
136 klubber
3.200 kampe
Planlæg en fantastisk klubtur!
Til LMU spilles der i mere end 10 forskellige haller (hele 15 haller i 2024), men der er rig mulighed for at overnatte sammen med sine kammerater fra klubben, og have en masse socialt samvær om aftenen, når kampene er færdige selv om man ikke spiller i den samme hal i løbet af dagen.
LMU er for dig, der er medlem af en klub, som er medlem af Badminton Danmark og DGI. Der er derfor også en fantastisk mulighed for, at hele din klub kan tage af sted sammen med dig og gøre mesterskaberne til en hyggelig tur.
LMU er et badmintonmesterskab ud over det sædvanlige. Du vil som udgangspunkt spille kampe både lørdag og søndag, hvis du tilmelder dig i både single og double og mix.
Så gør LMU til en tradition i din klub, hiv fat i dine klubkammerater og meld jer alle sammen til denne sæsons VICTOR LMU! Det er helt klart med til at styrke sammenholdet i din klub.