Badminton Danmarks træningstur i Asien
Oplev asiatisk eksperthåndtering af færdigheder og kulturel berigelse.
FÅ MULIGHED FOR AT TAGE MED PÅ BADMINTON DANMARKS ASIENTUR 2026
Velkommen til Badminton Danmarks Tour Asia 2026
Er du ungdomsspiller og har du været tilmeldt til nogle af Badminton Danmarks ungdomsmesterskaber?
Så har du nu et helt unik chance for at komme med en gruppe andre unge badmintonentusiaster til Asien og prøve kræfter med de asiatiske træningsforhold. På turen kan du få forbedret dine færdigheder, få ny inspiration til din daglige træning og udvide din kulturelle horisont.
Turen er henvendt alle ungdomsspillere, der har været tilmeldt til Badminton Danmarks store ungdomsmesterskaber. Læs mere om kriterier for udvælgelse i nedenstående.
Turen er planlagt til at finde sted i uge 49 2026. Vi vil have afrejse fra Københavns Lufthavn og ligeledes komme retur i Københavns Lufthavn.
Vi regner med at rejse følgende datoer:
Afrejse fra Københavns Lufthavn Mandag d. 30 november (uge 49)
Retur i Københavns Lufthavn Mandag d. 7 december (uge 50)
Vi gør opmærksom på, at dette er vejledende og ændringer kan forekomme. Endelige datoer og tider for turen afhænger af bl.a. fly. Ved ændringer offentliggøres dette hurtigst muligt.
Dette er din chance for at blive en del af en unik træningslejr, der kombinerer eksperttræning med kulturelle oplevelser og fællesskab.
Det foregår på følgende måde:
- 25. September 2026: Alle der har opfyldt kriterierne modtager en mail via BadmintonPlayer om tilmelding til Tour Asia.
- 04. Oktober 2026: Frist for tilmelding til turen. Tilmelding foregår via link udsendt i mail eller her på siden. Umiddelbart efter findes deltagerne til turen. Alle får besked direkte på mail om de er udtaget eller ej.
- 08. oktober 2026: Frist for betaling af turen for den endelige spillertrup. Kopi af pas for alle deltagere skal ligeledes være indsendt til Badminton Danmark senest 08. oktober.
Vi håber det har vakt din interesse!
Tilmelding lukker om
Day(s)
:
Hour(s)
:
Minute(s)
:
Second(s)
kort om turen og tilmelding
Herunder kan du læse nærmere om turens indhold, tilmeldingskrav, økonomi og andre praktiske oplysninger, der gør dig klar til at tage med på dette uforglemmelige eventyr.
Vi er glade for at kunne invitere unge badmintonentusiaster til endnu et spændende træningsophold i Asien, hvor vi kombinerer verdensklasse badmintontræning med en inspirerende kulturel oplevelse. Dette tilbud er for unge spillere, der ønsker at forbedre deres færdigheder, opleve nye træningsmetoder og få en unik indsigt i en anden del af verden.
For at få adgang som kvote 1 til tilmelding til Tour Asia er det et krav, at du har haft tilmeldt dig til 3 af de følgende 6-7 ungdomsturneringer afholdt af Badminton Danmark i 2026:
- VICTOR LMU 2026
- VICTOR UDM 2026
- VICTOR DMU 2026
- VICTOR DMU Hold 2026
- VICTOR Danish Junior Cup 2026
- VICTOR LBS 2026
- VICTOR DENMARK JUNIOR 2026
Med dette brede turneringsudvalg giver vi alle ungdomsspillere en fair mulighed for at kvalificere sig til denne oplevelse. Det er ikke en hindring at man har været med på tidligere ture.
Man kan også tilmelde sig efter kvote 2, hvis man er røget ind i et skadesforløb eller der har været andre årsager til at man har misset den aktuelle turneringskvote. Er der flere pladser eller kan vi af andre årsager se en fordel i at tage netop dig med fra kvote 2, så vil du høre nærmere hurtigst muligt efter deadline.
Dermed kan alle tilmelde sig til Tour Asia, men der prioriteres i første omgang fra kvote 1, som har været turneringsaktive ved Badminton Danmarks mesterskaber.
Vi gør samtidig opmærksom på, at der er begrænset antal pladser og hvis der er større tilslutning end der er pladser, vil der blive sorteret i tilmeldingerne. Ligeledes kan Badminton Danmark aflyse turen, i tilfælde af for få tilmeldinger.
Stadig i tvivl om det er noget for dig? Eller bare nysgerrig på at vide mere?
Hør tidligere deltagere fortælle om deres oplevelser på Badminton Danmarks Asientur.
Oplev Tour Asia 2024
Se videoerne herunder og få en fornemmelse af turen i 2024 fra deltagerenes point of view





